Når vi rustbeskytter, går vi grundigt til værks.

1
Klargøring. Sæderovertræk monteret. Seler trukket ud, så der ikke bliver sprøjtet hulrumsprodukt på selegjorden. Beskyttelsesfilm rullet på rattet. Bundmåtter ilagt, til beskyttelse af gulvtæppet. Hulboring og adskillelse efter anvisning.
 
  2
Beklædning i hjælm og afdækning til luftindtag afmonteret. Evt. afmontering af blinklygter for og andre detaljer, som kan sikre god tilgængelighed for sprøjtemanden.
 
  3
Afmontering af beklædning på bagklap samt frigørelse af sidebeklædninger i bagagerum for sikker adgang til skjulte dele, som skal behandles. Afmontering af stoplygte i top af bagklap for lettere adgang. Evt. afmontering af baglygter. (kan sikre bedre adgang til karosseriside og sparer en del hulboringer)
 
  4
Klargøring på lift. Alle hjul afmonteres. Alle inderskærme og evt. bundplader under vognen afmonteres inden afvaskning.
 
  5
"Højtryksspuling" med 40-50 °C. varmt vand for afvaskning af vejsnavs og saltrester. Efter spuling blæses i kroge og kanter med trykluft for at være sikker på, at undervognen er helt ren. Herefter afmonteres evt. dækpropper over originale huller i vanger m.m., samt nødvendig hulboring foretages. Hjul monteres.
 
  6
I lukket tørrekabine står bilen ca. én time med alle døre og klapper åbne. Her blæses ca.8.500kbm. 40gr. varm luft op under vognen. Dette sikrer at karosseriet er helt tørt og varmt for maximal indtrængen af hulrumsprodukterne. Samtidig sikrer det bedst mulig vedhæftning af de produkter, som sprøjtes på bunden.
 
  7
På sprøjtelift afmonteres hjulene igen og bremserne afdækkes med klar film. Første trin er sprøjtning af hele undersiden, inkl. hjulkasser, for- og bagbro m.m. med en "grundingsolie", efterfulgt af behandling af alle hulrum nedefra.
 
  8
Alle hulrum oppefra behandles med et transparent voks/olie produkt.
 
  9
Hele bunden inkl. hjulkasser dækkes af et voksholdigt slidlag med meget stor holdbarhed. Der dannes relativt hurtigt en støvtør overflade, som er meget afvisende over for vejsnavs. Hjul monteres igen.
 
  10
På 2.den dagen tages bilen ind igen, løftes op, hjul afmonteres igen og alle inderskærme og evt. bundplader genmonteres. Evt. monteres nye plastinderskærme bag. Div. propper monteres i bund. Alle afmonterede beklædninger m.m. monteres igen. Propper monteres i borede huller. Grundig håndvask inkl. aftørring i falser og kanter.
 
  11
Flot ren bil klar til de næste mange kilometer.